Weekendkursus i skulpturelle brugsting, modellering, drejning og blandform, forår 2024

Weekendkursus i skulpturelle brugsting, modellering, drejning og blandform, forår 2024

2.145,00 DKK


Lagerstatus: På lager
stk.

Med fokus på personligt udtryk, formsprog og teknik.

 

Lørdag d. 09.03. kl. 9.30-16-00 og søndag d.10.03.2024 kl. 9.30-15.00, samt onsdag d. 10.04. 2024 kl. 18.00-21.00

 

For dig som ønsker at skabe keramik med personlighed og kant og gå på opdagelse i dit indre ideunivers. Du får inspiration og sparring samt vejledning i de forskellige tekniske processer. Kurset er for både øvede og nybegyndere.

 

Er du også træt af, at alle kopper ligner hinanden eller er du løbet tør for inspiration og har du mod på at arbejde med dit personlige formsprog? Så er her kurset for dig. Hvadenten du drejer, modellerer eller håndbygger, vil vi have opmærksomheden rettet mod dine ideer og indfald. Ler er et fascinerende materiale, der på den ene side er meget åbent og på den anden side har sit eget liv og tempo, som vi som håndværkere må lære at arbejde med. Du vil blive inspireret til at udtrykke dig med ler og få vejledning i opbygningen af forskellige brugsting, som du kan videreudvikle og give dit eget præg. Hvis du allerede har arbejdet en del med keramik, vil vi se nærmere på dit formsprog og arbejde med hvordan du kan nå dit eget ambitionsniveau inden for et keramisk projekt.
 
 
På dette kursus vil du blive introduceret for tekniske færdigheder indenfor håndbygget keramik, bl.a. pladeteknik, modellering og udskæring. Det vil også være muligt at dreje, samt at kombinere forskellige teknikker i det enkelte projekt. Der vil være inspirationsoplæg for alle med ideer og vejledning til den enkelte undervejs i skabelsesprocessen. Du kan komme med dit eget projekt, eller gå med en af de ideer der bliver indtroduceret.
 
 
Onsdag aften d.10.04. vejledes der i forskellige glaseringsteknikker og de forglødede emner glaseres.
 
 
Vi arbejder i stentøjsler, som glaseres med en af værkstedets egne stentøjsglasurer.
 

I forbindelse med kurset vil det være muligt at tilkøbe ekstra værkstedstid i form af en gæstebillet til 225 kr pr dag.

 
Max 10 deltagere på dette weekendkursus. I forlængelse af kurset har man mulighed for at blive medlem af værkstedet, såfremt der er plads.

 
 
Inklusiv kaffe/te og snack.

 

Materialer ler og brænding afregnes seperat, ca 350 kr afhængig af skabertrang.

 

Medbring arbejdstøj og evt. favoritredskaber og projektskitser.

 

Tidspunkt: Lørdag d. 09.03. kl.9.30-16.00 og søndag d. 10.03.2024  kl. 9.30-15.00, samt onsdag d. 10.04.2024 kl. 18.00-21.00

 

Varighed: 18,5 lektioner
 
 
Underviser: Marie Fuglsbjerg Zand

 

Tilmelding sker ved betaling. Du vil modtage en faktura via E-mail, som er gyldig som din kursusbillet.Tilmelding er bindende og kurset refunderes eller byttes kun i tilfælde af aflysning eller ændring af datoer fra LerKalasets side. Kursusbilletten kan sælges videre, hvis man bliver forhindret i at deltage.