Ønsker du at lave bæredygtig og miljøvenlig keramik, så er den bedste vej at dele værksted med andre. Her kan du læse om nogle af de mange tiltag og valg, vi tager på LerKalasets keramikværksted for at nedsætte vores CO2-aftryk.
-
Vi deler faciliteter og udstyr → miljøbelastende overproduktion af drejeskiver, ovne og redskaber mindskes.
-
Vi deler arbejdslokaler og lagerrum → antallet af private hjem med pladskrævende værksteder, der kræver et stort elforbrug samt behov for hyppig rengøring og udluftning mindskes.
-
Vi er mange til at fylde de store keramikovne ofte→ el-forbrug og ovn-slitage mindskes.
-
Hyppige brændinger giver mulighed for at have enkelte eller mindre prøveemner med i ovnen → den enkeltes risiko for et stort spild eller fejl-glasering/brænding mindskes.
-
Vi blander selv store spande glasurer ud af råstoffer leveret i sække. Dvs. der leveres tørre råstoffer frem for de store mængder vand i spande med færdigblandede glasurer → emballagemængde, råstof-spild samt leveringsmængder og -hyppighed mindskes.
-
Vi bestiller store og samlede leverancer af ler, materialer og redskaber til vores fælles lager, i stedet for at vi hver for sig får leveret små mængder til egne adresser → CO2-forbrug på levering mindskes.
-
Vi giver mulighed for at genbruge ler; ikke bare eget, men hele værkstedets rester af ler samles i store spande → gratis genbrugs-ler til dem, der ønsker det.
-
Vi har samlet vores salg af keramik fra værkstedet i en fælles butik, frem for mange små vejsalg → keramik-købere tilbydes et bredt udbud af keramik lavet af forskellige keramikere på samme adresse.
-
Værkstedet er godt isoleret og opvarmet med varmepumpe og eftervarme fra keramikovnene. Desuden er vi mange, der bruger værkstedet døgnet rundt → rummene holdes jævnt opvarmede, hvilket nedsætter energiforbruget.
-
Har man en intens arbejdsperiode, hvor man arbejder fokuseret på værkstedet, kan man som medlem overnatte i gæsterummet → spare kørsel.
-
LerKalaset er placeret i Ry, hvortil man kan komme med både tog og bus fra Aarhus, Silkeborg, Skanderborg, Herning og Galten → muliggør brugen af offentlig transport til og fra værkstedet for både medlemmer og kursister.
Vil du vide mere om LerKalaset?
-Læs mere om hvordan du bliver medlem af LerKalaset HER
-Læs mere om vores keramikkurser HER
-Få svar på ofte stillede spørgsmål i vores FAQ HER
