Barselskeramik

Keramikkursus for forældre på barsel. Vejledning i formgivningsteknikker, såsom modellering, drejning og glasering på dejligt værksted i Østjylland, nær Aarhus.

preload spinner

Til barselskeramik på LerKalaset i Ry nær Aarhus vil du få muligheden for at fordybe dig i og udvikle dig indenfor keramik. 

Du vil blive introduceret for forskellige formgivningsteknikker, såsom drejning, modellering og pladeteknik, og du får inspiration til, hvordan du kan lave dine egne ting. Keramikkurset er både for nybegyndere og øvede. Det primære fokus vil være en fælles optagethed og nysgerrighed på materialet i samvær med andre forældre. 

Vi arbejder på LerKalasets hyggelige keramikværksted med gode faciliteter. Der er blandt andet adgang til el-drejeskiver, arbejdsborde, keramikredskaber og mange forskellige typer ler og stentøjsglasurer. 

Der vil altid være kaffe og te på kanderne og lidt snacks. Der er pusleplads og et lille tekøkken, hvor du kan sætte dig med dit barn, hvis I trænger til lidt ro. 

Til barselskeramik fokuserer vi på den positive arbejdsstemning, så du får muligheden for at fordybe dig i kreativt arbejde i fællesskab med andre, imens du er på barsel.