Keramikworkshops

Keramikworkshops for virksomheder, medarbejdergrupper og lærerkollegier

 

Giv jeres team en dag med fællesskab, fordybelse og kreativ udfoldelse

At lave noget i keramik sammen, eller side om side, giver jer som gruppe et boost og en fælles oplevelse, hvor I møder hinanden i nye rammer. Ofte glider samtalen lettere, når man har noget mellem hænderne, og der er plads til både at fordybe og hygge sig i godt samvær.

 

På LerKalaset tilbyder jeg, Marie Fuglsbjerg Zand, forskellige keramikworkshops, som passer til både større og mindre grupper. Her får I muligheden for at afprøve et håndværk og et materiale samt stifte bekendtskab med nye teknikker på et professionelt keramikværksted. Jeg tager jer med ind i forskellige formgivnings- og dekorationsprocesser, så I alle både får en god oplevelse og et personligt håndlavet emne med til arbejdspladsen eller hjemmet.

 

preload spinner

Hvorfor vælge keramikworkshop som gruppeaktivitet?

  • Skaber et afslappet og kreativt rum for samtale og samarbejde
  • Giver jer en fælles oplevelse uden præstationspres
  • Fremmer trivsel og arbejdsglæde gennem håndværk og nærvær

 

Som arbejdsplads kan I i det kommende år vælge mellem de fem nedennævnte workshops. Ved tilmelding til to workshops inden for samme år får virksomheden 10 % rabat på den anden.

Tilkøb til valgte workshop(s)
 

  • Ekstra tid tilkøbes for 95 kroner per time per deltager.
     
  • Ekstra ler og glasur/brænding tilkøbes (hvis I ønsker og når at lave flere ting) for mellem 100 og 250 kroner per emne (endelig pris afhænger af emnets størrelse).

 

LerKalasets fordelsklub 

Bliv en del af et lokalt funderet kreativt og levende fællesskab med materialet ler som omdrejningspunkt: For kun 1.000 kroner årligt kan jeres arbejdsplads blive en del af LerKalasets fordelsklub, som giver

 

  • 10 % rabat på udvalgte kurser til virksomhedens ansatte 
  • 10 % rabat på alle keramikworkshops for virksomheder.