Kurinukijuletræer i stentøjsler, AFTEN

Kurinukijuletræer i stentøjsler, AFTEN

Produktet er udsolgt.

475,00 DKK


Lagerstatus: Ikke på lager

Kurinukijuletræer -med fokus på kreativt samvær, inspiration og æstetik

 
Onsdag d. 8. november 2023 kl. 17.00-19.00.
For dig, som er nysgerrig på at arbejde med stentøjsler og afprøve kurinuki: en japansk teknik til udskæring af keramik. Alle aldre og niveauer er velkomne.
 
Her kan keramikinteresserede i alle aldre mødes om det kreative arbejde. Denne dag laver vi keramikjuletræer, som vi udhuler og udskærer med forskellige mønstre og strukturer for at give dem personlige udtryk, som kan være meget sirlige og fine eller rå og enkle. Du vil komme til at afprøve forskellige udskæringsteknikker, så du kan skabe din egen juletræsskov. Kun fantasien sætter grænser.
Metode og kompleksitet afhænger af evner, og der vil være udfordringer til alle. Du vil få demonstreret forskellige teknikker, så du derefter kan arbejde videre med den teknik, som passer dig bedst. Du kan vælge at samarbejde med andre om et projekt, eller du kan gå dine egne veje. Efterfølgende brænder jeg dine kreationer for dig her på værkstedet, og den 14. december kan du komme og hente dem.
 
Deltagere under 10 år har brug for en voksen medskaber, og både barn og voksen skal købe billet for at være med.
Ler, glasering og brænding af op til 3 juletræer er inkluderet i billetprisen. Hvis du ønsker at lave flere, afregner vi dem separat for 95-250 kroner pr. træ (alt efter størrelse). LerKalaset byder på kaffe, te, saft og lidt julegodter.
Tidspunkt: kl. 17-19 den 8.11.2023.
Afhentning: d. 14.12. kl. 14-17, hvor du kan komme og pakke dine ting ind. Hvis du ikke har mulighed for at komme, vil dine ting blive lagt udenfor i et skab, hvorfra du når som helst (efter den 14.12.) selv kan hente dem.
Lektioner: 2,5. 
Maks. 16 deltagere
Tilmelding sker ved betaling. Du vil modtage en faktura via e-mail, som er gyldig som din billet. Din tilmelding er bindende, og workshoppen refunderes eller ombyttes kun i det tilfælde, at LerKalaset aflyser eller ændrer datoer. Billetten kan sælges videre, hvis man bliver forhindret i selv at deltage.