Om LerKalaset

Kære lerelskere 

 

Velkommen til LerKalaset

 

Mit navn er Marie, og jeg startede LerKalaset i 2021. Det har været en fantastisk og hæsblæsende rejse, et dyk i verdens lækreste materiale. Mange nye menneskemøder og venskaber er opstået ud af dette 🙌🏻 

 

Jeg har arbejdet med keramik, så længe jeg husker, er uddannet underviser fra Den Frie Lærerskole og har specialiseret mig i keramik på Aarhus Kunstakademi. 

 

For mig er ler det mest vidunderlige materiale. Det bliver ved med at udfordre. Der er en vej for alle temperamenter og krøllede hjerner, og ler tilbyder en fordybelse og et tempo, som er dragende og sjældent i vores tid.

 

LerKalaset, er startet med et ønske om at skabe et fællesskab og mødested for andre lerelskere. Et værksted med professionelle faciliteter og et bredt, alsidigt materialeudvalg, som åbner muligheden for at fordybe sig netop i den retning indenfor keramik, man er optaget af 🤓


Øverst på listen står også en god og positiv arbejdsstemning med åbne døre og hjerterum, hvor både begyndere som øvede kan føle sig velkomne og fri til at udforske deres eget potentiale.

 

LerKalaset er indrettet i en fritliggende bygning i Ry i Østjylland. Her afholder jeg forskellige keramikkurser i drejning, modellering, glasurudvikling og barselskeramik. Men vigtigst er værkstedets pt 37 medlemmer, som har adgang døgnet rundt, og som indgår i fællesskabet om at drive stedet, både i ånd og handling.

 

Ud over alt ovenstående er LerKalaset også dedikeret min mor, Anette, som jeg mistede for fire år siden, og med hvem jeg bl.a. delte interessen for kunst, form og æstetik❤️

 

Jeg tror på, at vi som mennesker vokser i fællesskaber og relationer, at vi lærer i mødet med andre og at kunstnerisk virke virker bedst, når vi i processen også har andre at spejle os i.

 

Når jeg ikke er på værkstedet, holder jeg til i Herskind, vest for Århus, med min elskede lille familie, som består af min mand og vores to børn på fem og ni år.

 

Velkommen til 👏


 

 

 

 

Jeg er fascineret af den undersøgende tilgang til materialer og teknikker. Min egen fascination smitter gerne af på eleverne, så deres nysgerrighed vækkes.

I min vejledning støttes eleven i at udforske sit eget kunstneriske formsprog – og med tiden udfordres til at søge nye veje og stier i sin tankegang. Mit kunstneriske virke har fortællingen og materialeundersøgelsen som omdrejningspunkt.
 
 

Læs mere om Marie og hendes kunstneriske arbejde på: ler-rod.dk

LerKalaset kan kontaktes via mail: marie@lerkalaset.dk

Telefon fra 9-14 på hverdage: 51942361