Med sit store, varierede udvalg af keramikkurser henvender værkstedet sig til den professionelle keramiker såvel som nybegynderen og den mere øvede.
Kurserne retter sig alle mod materialefordybelsen i ler. Så uanset om du allerede er i gang og gerne vil dygtiggøre og specialisere dig og få sparring og vejledning i bestemte keramiske teknikker eller blive klogere på et nyt område, eller om du er nybegynder og søger undervisning i keramik og hjælp til at komme i gang, så tilbyder LerKalaset keramikkurser på mange forskellige niveauer.
Som kursist vil du opleve at blive mødt lige der, hvor du er i din proces. Netop forskelligheden i kursisternes udgangspunkt, fokusområde og udvikling bliver ofte en kilde til inspiration for såvel underviseren som kursisterne imellem.
